Stavning å ortografi

Stavning å ortografi

Boksteverne er fra de romanske alfabet plus "å" som fins i hela de skandinaviske språkområde. Svenske "ä" å "ö" samt dansk-norske "æ" å "ø" undviks på de her stadium for at ike ortografiskt se svensk eler dansk/norsk ut, å dermed forfordele nåe land på forhand.

Ortografi handler om stavning, interpunktion, bruke a versaler å gemener, avstavning å serskrivning. Ortografi kan oftest direkt oversetes med skriftspråk, å ike selen med stavning. I de her forbindelse kan man åkså med orde avse relationen, "samspelsparadign", melan e språks grafem (skrivteken) å des fonem ("språkljudsenhedter"), trykaccenter å tonaccenter med mere.

Bland fonografiske (ljudbaserede) skriftspråk taler man om "djupe" och "grunde" ortografier. De senare har e hog grad a direkte å regelbundne relationer melan bokstav å fonem på så set at e bokstav tenderer at altid representere same ljud å at e ljud i princip altid skrivs med same bokstav. Grunde ortografier er bland andre spansk å finsk. Djupe ortografier er de motsate. I de kan e bokstav ofte representere flere olike ljud, ofte beroende på omgivning å likaså kan e vist ljud ofte staves på månge olike set.

Man måste ofte ha e hog grad a medvetenhet om hur boksteverna indirekt påverker andre bokstevers ljud. De kan altså råde e temligen regelbunde förhållande melan skriftbild å ljudbild men de er ike like direkt som hos de grunde ortografierna uten liger på e "djupare" nivå. For de fleste er emelertid grunde ortografier letare at avkode, åtminstone til e borjen. Exempel på djupe ortografier er engelsk å fransk. Svensk liger på e medelnivå. Vid jemforelse med syskonspråghens ortografier liger svensk djupare en norsk men grundare en dansk. Djupe ortografier avspegler ofte et eldre talspråk.

Skandinavisk standard torde lige på en djupere nivå en ale de andre de lokala skandinaviske språkvarianterna om man jemfor varje nationel skrift-/talspråk var for sig men grundere generel på tvers i de hele skandinaviske språkområde.

Grunde ortografier (altså sådane som återspegler de moderne språke) kan vara overvegende fonetiskt eler overvegende fonologisk baserede. De betyder at boksteverne motsvarar antingen utalet (alofonerna) eler ljudstrukturen (fonemen). Någre i de avseende renodlade ortografier existerer knapest.




Vokaler

Grafem

Vokallengd

Generele principer

Metafoni
〈a〉
〈e〉
〈i〉 
〈o〉
〈u〉
〈y〉
〈ae〉
〈oe〉


Konsonanter

Grafem

〈b〉
〈d〉
〈f〉
〈h〉
〈j〉
〈l〉
〈m〉
〈p〉
〈t〉 
〈g〉
〈k〉
〈n〉
〈r〉
〈s〉
〈v〉